Hejsa alle sammen!
Denne uge var rigtig god!
Jeg er SÅ glad for at være tilbage i Athen!!
Det er bare så fedt her!!
Vi har undervist en hel del lektioner, også selvom der har været både forflyttelse og zone-konference!
Igår havde vi den sjoveste oplevelse EVER!!
Vi var i gang med at kontakte folk på gaden, da denne her dame kommer op til os og beder os om at skrubbe af ("fi-ge-te" på græsk - et ord vi hurtigt lærer).
Vi vil selvfølgelig ikke skrubbe af, så vi fortsætter med at kontakte folk på gaden (på Sintagma-square for at være helt præcis).
Sintagma square
Folk er faktisk ofte mere villige til at lytte når de ser os være gode til at håndtere den slags.
Damen begynder så at råbe til alle der kommer forbi, at vi er fra Djævelen osv.. efter et stykke tid ringer hun til politiet! (vi ved at hvad vi gør er ikke imod loven, så vi er selvfølgelig ikke bange) Mens hun snakker, bliver hun mere og mere rasende og råber i røret indtil samtalen stopper meget pludseligt (politiet lægger på), og så begynder hun ellers med os igen! - hun fortæller os, at nu har hun ringet efter politiet og spørger os, om vi vil skrubbe af nu mens tid er, eller vente til de kommer, hvortil vi selvfølgelig vælger at vente, siden vi ved, at politiet ikke gider at komme for det!
Så vi venter, og hun bliver meget gal over vores valg og fortsætter som før, men truer os mange gange med at nu må politiet snart være her.. Så kommer der en gammel mand (med langt gråt skæg og det hele - dog meget ældre end Far) hen til os.
Da han hører hende tænder han fuldstændig af og råber, at hun skal skrubbe af, og at selvom religion er dumt er vi (missionærerne) gode "børn"(græsk talemåde) og at hvad vi gør er godt!
Da de begynder højrøstet at sende hinanden til helvede og begynder at skubbe hårdt til hinanden, kommer en stor pumpet muslim over med to andre, og skiller dem ad og sender manden væk - de udtrykte også deres respekt for os.. de går og damen fortsætter som før.. så kommer en hel gruppe af unge op, og alle sammen griner og tager billeder sammen med damen (hvilket hun rigtig godt kunne lide, så vi fik lidt fred fra hende) - når hun ikke kiggede, lavede de alle tegn om, at hun var sjov og tosset til os..
Da de unge så gik, begyndte hun at synge græsk-ortodokse påske sange meget højt!
Efter vi har kontaktet et stykke tid på trods af hendes sange, ser vi to gadebtjente stå et stykke væk på pladsen..
Da hun ikke ser dem, og vi er ved at være lidt trætte af hende, peger vi på betjentene for hende -
Så snart hun ser dem løber hun hen til dem! Jeg har medlidenhed for de to betjente og lidt dårlig samvittighed over bare at skubbe hende over til dem, men i det mindste fik vi lidt fred for hende..den enes død den andens brød.. hun brokker sig til dem i laaaang tid, indtil de endelig bliver så trætte af at høre på hende, at de bare vender rundt og går, mens hun stadig snakker -
hun kigger så surt hen paa os, hun står der og kigger ondskabsfuldt på os lidt (vi står stadig på midten af pladsen og kontakter folk), indtil to motorcykelbetjente ruller ind på den anden ende af pladsen. Da hun ser dem, løber hun hele vejen derover.
Hun snakker med dem lidt og så ruller de hen til os (til vores store forbavselse) og udspørger os om hvem vi er, hvad vi laver, og hvor vi er fra.. Så spørger de efter vores ID, og jeg begynder at blive bekymret for, at vi må til at ringe efter vores advokat osv.. efter at havde taget noter gik den ene betjent lidt til side med os, og bad os pænt om ikke at lave et stort nummer ud af det men bare gå, fordi "damen her er lidt mærkelig".. Så vi gjorde det fordi han spurgte så pænt (vi håbede ellers lige på en fængselshistorie..).
Ok.. Saa der var lidt fra en hverdag i Athen!
JEG ELSKER DET!!!! xD xD
Det bedste var, at hele pladsen havde fulgt med og nogle havde filmet, lige fra begyndelsen! Haha!
Og de grinte alle ad damen når hun hele tiden gik amok, eller løb efter betjentene, og de holdt alle med os - gav os smil og grin og hovedrysten osv!! HAHA!! XD XD XD
Det var virkelig sjovt, men det sker ofte - Grækere er bare glade for opmærksomhed.
Indtil næste gang
kærlig hilsen
Ældste Held
-----------------------------------------
Fandt lidt billeder fra zone-konferencen at Emil nævner.
mvh Blogmesteren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar