tirsdag den 31. august 2010

Ankomst til Athen

Jeg er kommet godt til Grækenland! På flyet sad jeg ved siden af en græsk kvinde. Hun lærte mig lidt græsk og jeg snakkede med hende i lang tid og lærte hende rigtig godt at kende :) Og så underviste jeg hende i den første missionærpræsentation som omhandler hvordan kirken startede, og besvarede alle hendes spørgsmål med kraftig hjælp fra himlen! Ånden var stærk! Det er sandelig Herrens værk vi udfører her!
Inden flyet landede, gav hun mig hendes adresse og hendes hjemme og mobilnummer. Hun bor i nærheden af Athen.


Mit første område er i Athen. Min kammerat er rigtig sej og hjælpsom! - Vi bliver et stærkt makkerpar!

Men vi har en aftale nu så jeg smutter igen ;)

Jeg elsker jer.

Kærlig hilsen Ældste Held.

Ps: Vores missionspræsident er den sejeste nogen sinde!! ;D

torsdag den 26. august 2010

Snart går rejsen fra USA til Grækenland.




Mine kammerater her bliver altid så glade når jeg bruger historier og citater, når jeg står for undervisning i gruppen. Historier og citater som jeg jo takket være far og mange af mine venner, har masser af! - og jeg har fået endnu flere citater her på sprogskolen! 
Jeg fik fire rigtig gode tirsdag aften hvor Jeffrey R. Holland**  talte til os! det var så sejt!! Jeg sad næsten på foreste række! Fantastisk tale! Jeg sender måske citaterne til jer en anden dag, men jeg har dem ikke på mig lige nu.
På fredag tager vi til Temple Square *** !  Det glæder jeg mig til!
Den sidste uge har været helt fantastisk!! Jeg har lært så meget og arbejdet hårdere end nogen anden uge! 
Vi har også fået vores rejsepapirer!  Vi møder på rejsekontoret mandag morgen kl: 5.00. og derfra tager vi med bus til lufthavnen - vi rejser fra Salt Lake til Atlanta, og fra Atlanta til Athen!  
Når vi møder på rejsekontoret mandag morgen bliver vores gruppeleder afløst og jeg tager over som rejseleder for vores gruppe. Stort job med mange ting at se til undervejs og meget ansvar - et job jeg helst ville være fri for!!    Men pyt.. Jeg håber bare vi ikke ender op i Kina!  (o:

kærlig hilsen

Elder Emil Held


(herunder er indsat link til tale på youtube af Jeffrey Holland + billeder af Temple Square.    mvh Keith)

-----------------------------------------------------

**   Oplev Jeffrey Holland som taler,  her med et påskebudskab som i påsken 2009 var den mest besøgte video på Youtube:     




*** Her er lidt billeder fra Temple Square i Salt Lake City. 
Temple Square er det centrale område af byen, med historiske bygninger, monumenter, museer, Salt Lake templet, kirkens hovedkontor m.m.

Temple Square


Seagull Monument on Temple SquareJoseph Smith Memorial Building

Museum of Church History and Art


Læs lidt om mormonernes tempelbegavelse her: http://mormontempler.dk/588/begavelsesceremonien-i-mormonernes-templer

søndag den 22. august 2010

Emil på sprogskolen sammen med de 6 europæer der skal til Grækenland sammen. Her er beviset på at de ved hvor Grækenland ligger.

torsdag den 12. august 2010

Vi fik i dag email fra Emil, hvor han fortæller en af sine små oplevelser. Her er en del af hans email, med mine tillægskommentarer i parentes.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kære alle sammen, jeg har det godt.
Tusind tak for kagen i sendte i sidste uge. Hele vores sal nød godt af den.

(Vi fandt et sted i byen hvor sprogskolen er, hvor vi kunne købe kage til levering via nettet).

Det er blevet til at jeg er fortsat med at fortælle godnathistorier. det er sjovt ind inellem at fortælle en god historie på en rigtig dramatisk måde! X)
(se hans oplevelse fra forrige uge: "Mismodige missionærer og de tre bukkebruser.")

Vi var en tur i templet igen. Jeg synes templet er et rigtigt dejligt sted. Da vi fik udleveret det hvide tøj vi har på i templet, spurgte de frivillige, der tager sig af tøjudlånet, os besøgende om vi ville hjælpe lidt til med vasketøjet efter vi havde været i templet. Alle sagde at det ville de gerne.
Men da vi skulle hjælpe var det kun min Schweiziske makker ældste Psota og mig der dukkede op for at hjælpe. Det mindede mig om historien fra Bibelen med de 10 spedalske* (Se forneden).
Hver gang vi kommer til templet, er tøjet vasket pænt og rent til os, og når de så beder os give en hånd med en enkelt gang, dukker kun to op. Man skulle tro det ikke blev værdsat, for uden dem der vasker alt udlånstøjet ville vi ikke have mulighed for at komme i templet.

Da vi var færdige med at hjælpe ved at sortere strømper, fik vi mange smil og tak for hjælpen, vi var der kun 30-45 min., men det gjorde en forskel for dem, bare det at vi dukkede op.
Da vi så gik forbi den sidste, som også smilede og takkede, følte jeg mig tilskyndet til at stoppe op og fortælle hvor vigtigt Deres arbejde er, og hvor taknemlig jeg er for den mulighed De giver mig for at kunne låne rent tøj og besøge templet.
Hun bad mig gentage, og flere andre af de frivillige damer kom hen for at høre med, og en ældre dame var helt rørt og sagde: "Oh that was so sweet, thank you Elder!", og jeg kunne se at det varmede dem.

Hvor jeg dog elsker templet og det magiske det gør ved folk!
Hvor jeg dog elsker at være missionær og det magiske det gør ved mig, og det jeg derved kan gøre for andre.

Jeg har andre fantastiske oplevelser at fortælle om, men det må vente! Jeg elsker jer.

kh
Ældste Held
-----------------------------------------------------------------------------

For dem der måske undrer sig over hvad templer er for noget:

Flot lysbilledshow med templer (med musik)
http://http//www.youtube.com/user/Lanis12#p/u/9/OwXbzOjluck

Forklarende artikel på dansk om templer.
http://http//mormon.dk/?mod=artikel&id=16

På engelsk. Simpel forklaring om templer, lavet lidt tegneserieagtig.
http://http//www.youtube.com/user/mormonsmadesimple

Historien om de 10 spedalske:

Fra det Nye Testamente Lukas Evangeliet kapitel 17.


Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?«

mandag den 2. august 2010

Emil var en uge hos familie før han begyndte på sprogskolen. Her er han på sin onkel James jetski med sin lille fætter Joseph.