tirsdag den 26. juli 2011

Jacob Nørgaard fra Randers og Emil. Et par fotos.


Fra missionærmøde på Cypern Ældste Emil Held længst til venstre, ældste Jacob Nørgaard ved bordhjørne.
Klik på billeder 2 gange for at forstørre.


Et lille udvalg missionærer. Jacob Nørgaard fra Randers menighed står som nr. 3 fra venstre.

------------------

Dagbladet Politiken havde en interessant artikel om hvad de unge kan lære ved at tjene en mission.

søndag den 24. juli 2011

Hvad laver en missionær? lidt generel information


"Mormonmissionærer følger en streng tidsplan i løbet af deres fuldtidsmission. I løbet af dagen er deres vigtigste aktivitet at finde og undervise mennesker, som er interesserede i at lære mere om Jesu Kristi evangelium, og hvad Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tror på. Hele deres dag drejer sig om dette primære mål.
Dagligt plan for missionærer
6:30Stå op, bede, motion (30 minutter), og forberede dagen.
7:30Morgenmad
8:00Personlig studium: Mormons Bog, andre skrifter, doktriner i missionærlektionerne, andre kapitler fra Forkynd mit Evangelium, Missionærhåndbogen, Sundhedsguide for Missionærer.
9:00Studium sammen med kammerat: dele med hinanden hvad de har lært under deres personlige studium, forberede sig til at undervise, praktisere undervisning, studere kapitler fra Forkynd mit Evangelium, bekræfte planer for dagen.
10:00Begynder at missionere. Missionærer som lærer et nyt sprog studerer dette sprog i yderligere 30 til 60 minutter. Samtidig planlægges de indlæringsaktiviteter, som de vil anvende i løbet af dagen. Missionærer holder måske en time fri til frokostpause og yderligere studium, og en times middagspause på forskellige tidspunkter i løbet af dagen, som passer bedst med deres missioneringarbejde.
21:00Vender tilbage til deres lejlighed (medmindre de underviser i en lektie, som de først gør færdig). Planlægger derefter næste dags aktiviteter (30 minutter). Skriver i dagbog, forbereder sig til at gå i seng, slutter dagen med bøn.
22:30Går i seng



Når mormonmissionærer banker på din dør, så vil de typisk spørge om de må komme ind og dele et kort budskab med dig. Alternativt så kan du anmode om at få besøg af missionærerne.
Hvad skal du forvente under disse besøg?
For det første så ønsker disse unge mænd og kvinder at lære dig at kende. Så forvent de almindelige indledende spørgsmål om familien, arbejdet eller andre aktiviteter. Du er også velkommen til at stille missionærerne spørgsmål som f.eks.:
  • Hvor kommer du fra?
  • Hvor længe har du været på mission?
  • Hvad kan du bedst lide ved at være en missionær?
Efter at I har brugt noget tid på at lære hinanden at kende vil mormonmissionærerne typisk spørge, om de må bede en bøn, inden de deler deres budskab med dig. Da det er dit hjem, bør du føle dig godt tilpas ved at spørge en af dem om at bede bønnen, eller du kan bælge selv at bede den, hvis du foretrækker dette.
Efter bønnen vil missionærerne dele det budskab, som de har forberedt specielt til dig. Disse budskaber kredser omkring Jesus Kristus og Guds plan for os, og skrifterne i Bibelen og Mormons Bog vil også blive benyttet.
Det er hensigten at tiden, som I bruger sammen skal være en samtale. Stil spørgsmål hvis der er noget du ikke helt forstår, og forvent at missionærerne spørger dig om hvilke tanker og følelser du har haft om det, som de har delt sammen med dig.
Efter at der er gået 30-45 minutter vil missionærerne igen spørge om I kan afslutte besøget med en bøn, og de vil typisk spørge, om de kan aftale en ny tid til at besøge dig. De vil også invitere dig til Kirkens møder og/eller andre aktiviteter, som den lokale menighed står for.
Hvor mange gange vil mormonmissionærerne besøge mig?
Så mange gange som du ønsker. Hvis du på et tidspunkt ønsker at undervisningen og samtalerne med missionærerne skal stoppe, så siger du det bare til dem.
Men hvis du ønsker at lære mere, så vil missionærerne typisk lave aftaler med dig om at de efter nogle få dage kan besøge dig igen med et andet budskab. Efter en række samtaler vil missionærerne invitere dig til at blive døbt og blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Dette er et meget vigtigt skridt, og missionærerne vil opmuntre dig til at tænke og bede om din beslutning."
ovenstående er taget fra hjemmesiden:   http://xn--mormonmissionrer-6ob.dk/


mandag den 18. juli 2011

Bøvl med ryggen og ellers en god uge.

Som før nævnt er Emil med kort varsel kommet til Cypern igen. Han er blevet makker med ældste Walker fra England, og han har i nogle uger døjet med rygsmerter.

--------------------------------

Hey mor og far!


Jeg ved ikke hvad det er med ryggen - idag tog jeg til Larnaca for at få tilladelse, af en doktor til at få en røntgen undersøgelse (efter ordre fra missionslægen i Tyskland).. Men doktoren mente ikke at det var nødvendigt og skrev bare nogle flere piller ned jeg kunne prøve.. så nu skal jeg til en anden doktor imorgen (doktor Lucy) som ofte har hjulpet missionærer, og så vil hun se på det og give en røntgen undersøgelse.. Så må vi se hvad hun finder ud af..

Vi har haft en god uge! En af dagene fik vi kontakt til 6 nye folk, der gerne ville høre mere om kirken, og vi gav også 6 mormons bøger væk. Jeg tror vi vil opleve gode ting i dette område og jeg tror det gav ældste Walker fornyet mod.

Jeg elsker allerede denne by Nicosia!
Den anden dag inviterede vi vor mest interesserede undersøger til at tilslutte sig kirken og blive døbt, og hun sagde ja. Senere på ugen skrev hun til os og spurget "hvad er det nu hele navnet på vores kirke er?" (Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige), og senere skrev hun at hun havde en ven, der også gerne vil lære mere om kirken.
Jeg synes, jeg har haft en fantastisk positiv start på denne nye forflyttelse til Cypern.
 
kærlig hilsen
 
ældste Emil Held
 
--------------------------------------
 
Kender du ikke Mormons Bog?
Så fandt jeg denne link, hvor du kan få en gratis
 
mvh blogmasteren (o:
 

mandag den 4. juli 2011

Tilbage på Cypern

Hejsa alle sammen!
Så det er lidt vildt hvad der er sket her! I fredags ringede President Charles til mig og sagde at en ældste på Cypern var blevet sendt til Grækenland på grund af han ikke havde et visa, og han bad mig pakke mine ting og være klar til at flyve fra Athen næste morgen! Så i forgårs kom jeg til mit nye område og min nye makker: Nicosia og ældste Walker fra England!
Så nu er jeg tilbage på Cypern og jeg skal blive i dette område i mindst 10 uger! SEEEEEJT!!!!!!


Jeg har ikke så meget tid til at skrive idag, så i må undskylde!
 


Nicosia
 
Sidste mandag i Athen var Emil og en flok andre missionærer inde og se olympiade for unge handicapede. Her poserer missionærerne med et volleyball hold fra Korea. Emil står som nummer 2 fra højre.