tirsdag den 26. oktober 2010

Kort nyt fra Athen

Denne uge var rigtig god!


Igår kom Ældstene fra Tesseloniki herned - de bor hos os denne uge og det er rigtig sjovt! - de er super seje begge to!

Så er min første "transfer" snart over, hvilket vil sige at jeg har været i Grækenland to måneder og en uge, og på min mission fire måneder og to uger!! Tiden går ALT for stærkt!! om en måned og to uger mere har jeg allerede været afsted 1/4 af hele min mission!! :(

Mor - du skal ikke være bekymret - we know our way around down here ;)   (Emils mor spurgte til de farlige nabolag i Athen)

-jeg tager ikke tilbage på hospitalet. Kirkens læger besluttede at så længe jeg ikke føler nogle problemer er det ikke nødvendigt, og jeg føler mig helt sund og rask.

Ved i hvad?! Mit sygehusbesøg kostede lige over 5000 euro, som kirken betalte!
Nok til at betale næsten en hel mission! - det var ikke meningen at jeg skulle vide det, men jeg overhørte det alligevel, og da jeg spurgte missionpræsidenten om det, sagde han: "Yes, and you are worth every penny and more!" - det lægger da lidt pres på mig- jeg må arbejde for to missionærer nu!!   men de ord vil jeg altid huske i mit hjerte!

kærlig hilsen

elder Emil Held

mandag den 18. oktober 2010

At føle sig som en rockstjerne.

Uddrag af brev adresseret til mor  (o:

-------------------------------

Hej Mor ! :D
 
Jeg har det rigtig godt !

Denne uge har været både hård men også super god! - intet varigt kommer let, som et godt citat i min lille citatbog siger, men det hårde er en del af det gode!
 
Endnu en eventyrlig uge er gået og jeg elsker det hele!!
 
En sjov oplevelse var dog, at her i fredags da vi var på vej til møde i kirken, og gik ned af gaden, begynde folk at råbe og juble efter os fra alle retninger og fra resturanterne! - ca 300 mormoner fra USA var på krydstogt og var nu i Athen! 
Og så skal jeg lige love for at der blev taget billeder, og vi blev rost til skyerne! 
Det er sandelig ikke hver dag at DET sker!!  
Vi kan hver dag forvente at blive råbt ad eller på anden måde angrebet eller nedgjort. 
Ind imellem møder vi et medlem på ferie (mest om søndagen i kirke), men 300 på en gang!?!! 
Jeg skal da lige love for at man så føler sig som en rockstjerne!!!
 
Missionær arbejdet går også godt.. selv om der ikke sker så meget andet end at banke på døre, men vi underviste en del mere denne uge end de sidste par uger, så det går da fremad - hvis jeg dog bare kunne tale bedre græsk!! men det kommer også kan jeg mærke!
 
Ja jeg fik en hel masse breve!!! Der blev godt nok gjort store øjne da posten blev delt rundt i fredags! - 7 breve denne uge!! Helt utroligt!!!! Det var bare SÅÅÅÅ lækkert!!! Og iblandt dem var Sofies postkort fra Barcelona!!!!
 
Ha det godt og Held og lykke med ombygningen!
 
Kærlig hilsen Ældste Held

fredag den 15. oktober 2010

Potluck dinner og 3 dåbsdatoer.

Udpluk fra brev sendt hjem til familien. Det skrevet i kursiv i parentes er blogmesterens forklarende kommentarer.

---------------------

Seje ting fra denne uge:


Vi har stadig ikke så god succes i vores område.. Men det er ved at vende !! - i forrige uge fandt vi tre nye undersøgere (afrikanere), og denne uge fik de alle tre dåbsdatoer!! Temmelig sejt at vi fik hele tre dåbsdatoer på en uge - de er dog alle til efter næste forflyttelse, så jeg er måske ikke mere her i Athen til den tid..

Igår havde vi hvad vi kalder pot-luck (alle ELSKER pot-luck sunday!!!). Det er en fast tradition som finder sted en gang om måneden. Alle bringer noget mad med i kirke og efter kirke bliver kirkesalen lynhurtigt ryddet og borde bliver sat op, og så spiser alle frokost sammen! Det er så hyggeligt! - alle bliver indtil alle er mætte (ingen stikker af før det er over).
Halvejs gennem finder nogle af de unge piger mikrofonen frem og så synger vi alle fødselsdagssang for alle som har fødselsdag i den måned! Og bagefter bliver stort set ALLE og rydder op og gør rent!
Det er utroligt at se hvor godt et samarbejde der er i det (når man er vant til hjemmefra, at det er de samme som altid bliver og rydder op efter ALLE til sidst! - Jeg siger dig far at med mindre der gøres noget ved den indstilling, dør menigheden ned den dag, at de der altid gør arbejdet flytter eller går bort, men her er kirkesalen ryddet igen og rengjort på ingen tid (eftersom det sker hver måned og alle hjælper til, er medlemmerne her kommet ind i god rutine og et super samarbejde, som gør at alt bare kører derudaf under oprydning og rengøring!). Det er måske en tradition som kan overvejes derhjemme? - det styrker virkelig menighedens fælleskab og er fantastisk at bringe undersøgere, venner og familie med til!

I denne weekend var der Grækenlands første UV-konference for kirken!! (UV = unge voksne mellem 18 og 30 år)
Jeg havde desvære ikke mulighed for at komme med, men lige efter det sluttede var jeg i kirken. Det seje var at der havde været en generalautoritet og holde foredrag der (Ældste Fingerle fra det tredje halvfjerdsernes kvorum), (generalautoritet = ledende medarbejder i kirken, som regel på internationalt niveau) og han var der stadig! Så ham fik jeg også hilst på (som alle andre tyskere kunne han godt lide mit efternavn - det hører jeg ofte for fra de andre tyske missionærer - så siger de "My Held" or "Held of the day" og særligt efter hospitalet sagde de "You are such a Held!" Haha!! - Held meaning Hero in german! (eller en helt på dansk) , endnu sejere var at han kom med os til Mars-hill (den berømte bakke hvor apostlen Paulus i det Nye Testamente prædikede for grækerne) søndag aften til et farvelmøde de for en missionær som havde afsluttet sin mission og skulle hjem. Der tog han fat i mig og udtrykte sin respekt og begejstring for min "boldness at the hospital!" (frimodighed på hospitalet) Hvordan han havde hørt om det aner jeg ikke, men det er hvert fald ikke hver dag jeg får sådan en besked af en generalautoritet! ;D

Idag havde vi en supergod tid sammen alle os missionærer her i Athen, med at fejre ældste Kings fødselsdag! Vi spillede ultimate frisbee i en park (hans favorit sport!) og så spiste vi alle pizza!

kærlig hilsen

Ældste Held

lørdag den 9. oktober 2010

Missionær sladder og greeny power (o:

Nedenstående email, hvor Emil fortæller om sin tur på sygehuset, sendte han hjem til mor, far, Mads og Sofie d. 23 september.
Jeg besluttede mig først til: at denne ville vi beholde for os selv, men nu deler jeg det så alligevel på bloggen  (o:

Der er ikke æ, ø og å på computere i Grækenland. Derfor ae, oe og aa.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kaere alle sammen! :D


Haha! Der er sket noget sjovt/maerkeligt i missionen mens jeg har vaeret paa hospitalet! Da jeg blev hentet af et af aegteparrene i bil var det eneste jeg tog med mig en Mormons Bog og en folder om genoprettelsen. Da jeg skulle til at undersoeges og fik at vide at jeg nok ville blive der en dag eller to, proevede missionær aegteparret og min kompagnien at tage dem fra mig (da jeg jo ikke ville faa brug for dem der), men jeg taenkte at jeg nu nok ville faa brug for dem og lod mig ikke overtale - dagen efter havde hele Athen missionen hoert den historie! og snakkede om det - Der blev ogsaa bedt for mig i begge kirker i Athen.
Da de kom og besoegte mig soendag fortalte de at de andre missionaere havde snakket om at det var sejt af mig at beholde bogen paa hospitalet, og de spurgte om jeg havde faaet missionaeret? Jeg fortalte dem om et par gode oplevelser jeg havde haft med personalet paa hospitalet, men at jeg ikke havde faaet tid nok med nogen af dem endnu til at det rigtig var blevet til noget endnu andet end froe plantet. De saa ogsaa at jeg stadig bar missionaer toejet istedet for det hverdags toej de havde givet mig, at jeg ikke saa noget tv og naegtede at drikke den sorte te de gav mig fordi det var godt for maven (hvilket alt sammen faktisk i sig selv skabte en hel del respect blandt personalet for kirken og mig som missionaer, hvad de tydeligt udtrykte), samme dag fik resten af missionen i Athen at vide at jeg plantede mange froe og stadig holdte missionaerenes "standart of conduct". Haha taenk at det er noget at snakke om hva', men det fik jeg afvide naeste dag at der var blevet snakket en del om.. da de kom mandag fortalte de at mange af missionaerene mente at et ophold paa sygehuset normalt ville opfattes som en ferie og mulighed for at se tv og smage sort te fordi det jo er en medicin og slappe af i normalt toej. - Jeg mener nu staedig at enhver missionaer som havde vaeret i mit sted ville have gjordt det samme, saa saa specielt er det heller ikke.
Jeg svedte dog MEGET paa grund af jeg ogsaa havde skiftende feber og koldsved og besluttede tilsidst at jeg kunne tage hvad hospitalet tilboed - en hvid kjortel, men jeg beholdt stadig skiltet paa.. Saa det var naeste dags emne naar snakken gik blandt missionaerene og isaer det at Praesident Charles kom om mandagen og udvalgte nogle tv-kanaler jeg kunne se hvis jeg kedede mig (HA! Hvem kan kede sig naar man er ene missionaer til at omvende et hospital og ogsaa bliver noedt til at bruge kraefter paa at blive rask igen og i oevrigt har rigeligt at taenke paa?!), men stadig ikke saa noget tv.. tirsdag kom Praesidenten og hans hustru igen med hans assistenter og min kompagnien og de snakkede om de rygter der gik i missionen og Praesidenten saa lidt glad ud (selvom han er MEGET bekymret for mig fordi jeg var saa syg! Hans kaerlighed til hans missionaere er SAA ENEORM!!!).
Ugen foer havde jeg skrevet et brev til Praesidenten om troen paa mirakler (greeny power som de andre missionaere kalder det), og om hvordan mange missionaere her ikke mente det ville ske for dem, men at det var fordi de ganske enkelt ikke troede paa dem. Han skrev tilbage og udtrykte et haab om at jeg maatte vaere et eksempel for missionen fordi han vidste at de andre missionaere havde brug for det. Jeg fortalte dem om nogle af de gode oplevelser jeg havde haft. Blandt de bedste var den respekt folk paa hospitalet viste for mig og kirken og et par af de dejlige snakke jeg allerede havde haft med noget af personalet!
De to historier der virkelig var gode var dog da jeg snakkede med en sygepejerske som senere fortalte mig at boede lige ved siden vores kirke i Halandri i Athen! Og saa da de skulle undersoege mig ved at foere et kamara gennen endetarmen og videre gennem mine tarme.. jeg var lidt nervoes for at blive lagt i fuld bedoevelse, saa lige inden de spoejtede sovemedicinen ind gennem min drop, stoppede jeg dem og overtalte dem til at bede med mig foerst. Saa jeg bad en smuk og meget inderlig boen med dem paa graesk forst, og bagefter kiggede de alle meget fascinerede rundt og saa gav en af dem mig bedoevelsen.
Selvfoelgelig kom historierne rundt i missionen paa ingen tid! - En mission maa uden tvivl vaere den STOERSTE HOENSEGAARD nogen sinde!!!! Naeste dag (Onsdag kom et par af missionaerene fra et andet omraade af Athen og besoegte mig! Jaaaah!! De fortalte at jeg var den som ALLE talte om - medlemmerne ogsaa men specielt alle missionaerene! Det eneste missionaerene i Athen talte om hele tiden var de ting de havde hoert om mig..de sagde jeg var en "missionary legend" i Athen allerede og påpegede at jeg endda kun havde vaeret her for fjerde uge nu!.. Saa de genfortalte hvad de havde hoert og jeg bekraeftigede det hele.. De sagde ogsaa at de ville have set masser af tv, saa de var rigtig imponeret over hvor standhaftig jeg var.
Jeg foelte mig pinlig over alt den ros da jeg stadig ikke syntes det er noget saa saerligt, saa denne gang var jeg meget paapasselig om ikke at give dem noget nyt sladder at loebe med, selvom jeg godt kunne maerke paa dem at de gerne ville have noget friskt at bringe videre.. De spurgte ogsaa hvorfor jeg ikke beklagede mig eller virkede gnaven, over ikke at kunne vaere med til zonekonferrancen dagen foer og at jeg var saa syg, men jeg bar vidnespyrd for dem om en staerk foelelse jeg havde haft, nemlig at der var nogle meget vigtige froe for mig at plante og at Gud havde forsikret mig at jeg var praecis hvor Han ville have mig.
Saa saa en af dem at jeg ikke havde mit skilt paa. Han spurgte mig om det og fortalte at han jo havde hoert jeg havde den paa hele tiden! Jeg svarede ham pinligt at jeg hverken havde mulighed for at barbere mig eller gaa i bad, saa jeg havde taget det af samme morgen fordi mit skaeg var begyndt at gro ud og fordi jeg lugtede, saa jeg foelte ikke at jeg skulle baere det naar jeg nu ikke levede op til en missionaers udseende, og saa bar jeg vidnesbyrd om vigtigheden af ikke kun at have de aandelige ting iorden.. Han slog fingrene sammen og udbroed: "That is even more hardcore!! That is so cool of you!".. saa det loeb hurtigt rundt fra mund til mund blandt missionaerene.. fra idag er historien at jeg foelte en staerk tilskyndelse til at efterlade en Mormons Bog og en folder om genoprettelsen samt en af de smaa flyere til en anden i natbordsskuffen paa hospitalsvaerelset, saa det gjorde jeg.. det er maerkeligt.. paa fem dage har jeg opnaaet helte-status blandt missionaerene, for hvad enhver missionaer ville have gjort.. Jeg skriver ikke denne historie til jer for at sige jeg er god eller for at goere jer stolte eller noget, men for at fremhave at der ikke er noget tidspunkt hvor vi ikke behoever at holde Guds bud, og at vi altid vil faa velsignelser naar vi goer det!!

Tak for dit brev jeg lige har laest far! :D Det var rigtig godt!! :) hmm men missionaerer maaler ikke deres mission paa deres antal daab, men paa deres lydighed og haarde arbejde (hvilket saa resulterer i daab!) ;D

Jeg elsker jer!! vaer ikke bekymret for mig! - Gud er med mig og holder sin maegtige haand over mig hvor end jeg gaar, naar jeg ogsaa bare passer paa mig selv saa godt jeg nu kan! Gud oenskede mig paa hospitalet, saa det er hvor jeg tog hen!


Med kaerlig hilsen

Aeldste Held!

torsdag den 7. oktober 2010

Aske Larsens missionsblog.

Emils gode ven Aske larsen er også taget på mission. Han er lige nu på sprogskolen, og skal ellers tjene i det der hedder: Den tysktalende Alpine mission, som dækker det sydlige Tyskland, Østrig, den tysktalende del af Schweiz og Lichtenstein. 
John Larsen som er Askes far er blogmaster.


http://www.wix.com/overhavet/askesmission

mandag den 4. oktober 2010

Dåbsvidne til Steve og konference

Det der står med kursiv er blogmesterens forklarende tilføjelser).
-----------------------------------------------------------------------------

HEJ ALLE SAMMEN!!!!! :D     (sendt til familen derhjemme)


Igen tusind tak for alt det i sendte mig!! - Jeg glæder mig til dit postkort fra Barcelona Sofie ;) Jeg forklarede lige de andre missionærer, hvordan det bare er så typisk min familie hvad i sendte mig - et par gode bøger fra min Far, som enten gør mig klogere eller stærkere, (Emil fik en kirkerelateret bog, og en bog om hvordan man træner til at lave 100 armbøjninger non-stop) godter fra min Mor (urte-te, chokolade o.lign)  og så et eller andet sejt tjekket tøj fra lillebror! (tak for slipset Mads! Det var super sejt! - alle de andre missionærer er misundlige hver gang de ser det!) ;D

Denne uge har været rigtig god selvom det stadig har irriteret mig grænseløst at jeg SKULLE tage de pauser og alt det, selvom jeg godt vidste at jeg havde brug for dem..

Der var dåb igen i lørdags - jeg var vidne til den  (ved dåb er der to der virker som officielle vidner til den religiøse handling)- Det var en ung mand, som jeg faktisk fandt, men han boede ikke i mit område så vi gav ham til et andet par ældster. Det var så fantastisk! Lige sådan et medlem kirken i Grækenland har brug for!!

Og så var der selvfølgelig generalkonferencen! Her holder de også nadvermøde på konference søndagen (men uden taler eller noget - kun bekendtgørelser, sange, bønner og nadveren, og så tager folk hjem om morgenen på konferencedagen.  Det er meget rart.
(konferencen kan følges hjemmefra via internettet. Konferencen holdes i Utah i USA. Se link forneden for mere info),

Min træner (Den missionær Emil er sammen med og som sætter ham ind i arbejdet) var oppe hele natten i nat for at oversætte nogle af talerne til græsk! Han er SAA dygtig!!

Vores område er dog stadig temmeligt dødt.. vi har ikke rigtig nogen undersøgere (folk der bliver undervist af missionærerne) så vi brugte det meste af sidste uge på at banke på døre, ringe klokker og kontakte folk på gaden.. Og vi fik nogle rigtig gode kontakter, så jeg håber det vil gå godt med dem den kommende uge!! :D

Jeg har "the time of my life" her! Det er så fantastisk at være missionær!!

Jeg bliver tit brugt til at undervise i distrikts møderne nu (ugentlig møde for missionærerne i området), og missionærerne giver mig altid en MASSE ros efter jeg har undervist dem! Jeg tror det er fordi jeg ser mange af tingene i missions arbejdet fra en lidt anden vinkel end de fleste af missionærerne - mest de negative ting ser jeg ikke som så store problemer, som mange andre, og det er de meget glade for at høre!

Jeg elsker jer alle sammen! Tak for billederne! - hvor er det lille udhus dog blevet flot!! Og super sejt med havehønsene!



Kærlig hilsen ældste Held!
 
 
ang. generalkonference

http://mormon.dk/?mod=artikel&id=1945


(Her er foto af Steve og de to missionærer der har undervist ham).