lørdag den 27. august 2011

Gode oplevelser ved at banke på døre.

Uddrag af brev til Sofie

-------------------

Kære lillesøster   (o:

Jeg havde nogle rigtig gode oplevelser i sidste uge!

Vi var ude og banke på døre. Det var meget mørkt for det var lidt sent om aftenene (ca. halv ni tror jeg).
Alt arbejdede imod os, der var ikke andet end gale hunde hjemme.
Pludselig begyndte en bil at følge efter os og lyse med de lange lygter på os! I begyndelsen var det rart med noget lys, men vi blev snart klar over, at de ikke mente det godt..
Da vi kom op til bilen, sagde han at vi skulle gå hjem, og at hvis det havde været hans hus vi bankede på når det var mørkt, ville han skyde os i benene, fordi vi ligner tyve... Whatever!
Selvfølgelig gik vi ikke hjem. Når omstændighederne er sådan, må jeg indrømme, så bliver jeg endnu mere bestemt og stædig i mit arbejde  :o)
Så vi fortsatte. Vi kom til en stor bygning med mange lejligheder, hvilket var rart, for så var der lys, og ingen hunde der lurede i baghaven.  x)
Vi begyndte at banke på dørene. Den første åbnede og en søvnig mand svarede, at han ikke var interesseret, men han tog dog imod vores pjece. Vi fortsatte men uden succes, med kun nogle få og sure svar.
Vi forsatte til næste opgang og begyndte der, da pludselig den unge mand fra første dør kom løbende efter os og sagde: "Undskyld, jeg var lige vågnet, så jeg forstod ikke helt hvad i ville?"
Vi forklarede ham hvem vi var og hvad vi lavede. Han inviterede os tilbage til hans lejlighed, hvor vi underviste ham i vores budskab og det var fantastisk positivt!  Det var en af de bedste oplevelser på min mission  :D

Dagen efter forsøgte vi at kontakte en mand, vi mødte for nogle uger siden. Manden som svarede døren var ikke ham vi søgte, men han var positiv og nu har vi en ny familie at undervise!
FANTASTISK!!!   :D  :D  :D

kærlig hilsen

ældste Held
----------------------

Vælger missionærer selv hvilket land de vil til? Se svaret her: http://mormonkirken.dk/896/vaelger-mormonmissionaerer-selv-hvor-de-vil-pa-mission


søndag den 21. august 2011

Lidt fotos.


Optagelse af missions sangen. Emil dirigerer.


Selskabsleg og sjov i kirken. Der blev læst noget op om en af missionærerne ad gangen, og så skulle forsamlingen stemme om hvilken missionær det handlede om. Der kom vist mange sjove ting frem. Ja og hvem er det der laver en grimasse yderst til venstre? Selvfølgelig er det Emil.


Her er nogle af medlemmerne i den menighed hvor Emil tjener nu. 
(Manden i den hvide skjorte med den røde slips, er missionspræsidenten der har sneget sig ind).

mandag den 15. august 2011

Kor arbejde og litervis af sved (o:




Vi havde zone-konference for alle missionærer på denne del af Cypern, og vi indspillede "Greece a Zion land" i fire versioner, og jeg dirigerede (at dirigere det var nok det mest krævende og udfordrende kor-arbejde jeg nogensinde har gjort!! - og det var med to hænder - den ene for klaveret og den anden for koret - og koret og klaveret skal stoppe og starte paa forskellige tidspunkter!) :S


Vi var også  til en dåb af en familie som kom hele vejen fra Nazaret for at blive døbt! og så havde vi pot-luck (sammenskudsgilde) for menigheden i kirken igår (søndag)! - jeg lavede en rigtig lækker ris-ret, med chorizo-pølse!!
Jeg elsker at være på mission!! Det er det bedste EVER!!!! Det er ikke til at forklare, hvor meget jeg har lært og udviklet mig!!
---------
Sommeren har jeg det RIGTIG GODT med! :D selvom det næsten tager livet af min makker! xD  
Jeg elsker den enorme varme og liter efter liter af sved der drypper så snart vi begynder et banke på døre eller kontakte folk på gaden og selvfølgelig når vi er på cyklerne! :D  
Det får mig til at føle, at det er mere udfordrende at arbejde, og så føles det som man ofrer mere, og som i ved bringer ofre velsignelser ;D
---------
De sidste par dage har også været alletiders, fordi vi har oplevet god respons ved at følge op på folk vi har talt med tidligere, og vi har fundet flere nye folk der gerne vil snakke med os.


hils omkring jer.


kærlig hilsen ældste Held





mandag den 8. august 2011

Udfordrende tider.


Kære Mor!
 
Du må undskylde at jeg ikke skrev så meget i sidste uge! RIGTIG MEGET optager mine tanker for tiden.. 
Det lyder sejt med jeres to-dages ferietur til Tyskland!
 
Min uge har været bedre end sidste uge! Men min kammerat har stadig en hård periode.
Jeg har fået sendt en del breve på det sidste! ........
 
Jeg håber i alle har det godt
 
kærlig hilsen
Ældste Held


**********************************************************


Emil sendte også kopi af hans uge-brev til missionspræsidenten.

Her er lidt oversat udpluk:

Kære præsident Charles.

Tak for din email, og for at passe godt på os missionærer! Vi kan altid føle din omsorg for os, og jeg føler mig tryg ved at vide, at vi altid kan hente hjælp og vejledning - fra vor Himmelske Fader og fra dig! Hvilken velsignelse det er.

Jeg er fuldstændig enig med dig i det du skrev om Kristi forsoning. Det er det der giver tilværelsen mening. Uden forsoningen ville vi ikke have evangeliet og dets glædes budskab. 
Det centrale i mit liv og min tro er forsoningen. Jeg kan ikke forestille mig min tilværelse uden den viden.

Denne uge har, som du ved, været udfordrende, men jeg synes ikke jeg har det hårdt... Miraklet er: når du virkelig holder af nogen, og virkelig af hele dit hjerte ønsker at hjælpe dem, selvom du måske ikke ved hvordan du skal hjælpe, så har du så meget fokus på det, at du ikke opdager om du har det hårdt. Så selv om jeg kan lyde træt og udmattet, så har jeg ikke en følelse af, at jeg har det hårdt.....

Det jeg kan se og mærke er, hvordan de udfordrende perioder, udvikler mig og giver mig daglig åndelig vækst....

Jeg oplever også, at enhver forbedring og fremgang i min missionærkammerat, i undersøgere og andre som jeg tjener, er en sejr for dem, og som en vigtig slag vundet for mig også.

Jeg ser frem til vores samtale senere på ugen, hvor vi kan tale noget mere om det. Men DET ER RIGTIGT præsident Charles - du behøver virkelig IKKE være bekymret for mig.

Forresten, jeg talte med rygspecialisten den anden dag - Han sagde det ikke så slemt ud med min ryg, og at der ikke er grund til bekymring.

kærlig hilsen

Ældste Held



Missionspræsident Charles og hustru.

mandag den 1. august 2011

Emils nuværende adresse på Cypern

Elder Emil Held                     
c/o Paul Niebuhr
11 Triptolemos st. 303
Pelecanos court 27
Nicosia 1087
Cyprus




+++++++++++++++++++++++



Fra Det Nye Testamente : Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 10 og 11
Kristi himmelfart



Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to 
Mænd hos dem i hvide Klæder,

og de sagde: 'I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imod Himmelen? 
Denne Jesus, som er optagen fra eder 
til Himmelen, skal komme igen på samme Måde, som I have set ham 
fare til Himmelen.


 +++++++++++++++++++


Følgende er fra en tale af kirkeleder Gordon B. Hinckley:

Vores tros brændpunkt

Vi kender ikke til alt det, der venter os. Vi lever i en
usikker verden. For nogle venter store præstationer. For
andre venter skuffelser. For nogle venter megen glæde
og lykke, sundhed og et godt liv. For andre venter måske
sygdom og en vis sorg. Vi ved det ikke. Men ét ved vi dog.
Uanset hvad der venter os, så står verdens Forløser, Guds
Søn, ligesom Nordstjernen, som et urokkeligt og sikkert
anker for vores jordiske liv. Han er vores frelses klippe,
vores styrke, vores trøst og vores tros brændpunkt.
Både i solskin og skygge ser vi hen til ham, og han står
der og opmuntrer os og smiler til os.
Han er centrum for vores gudsdyrkelse. Han er den
levende Guds Søn, Faderens Førstefødte, den Enbårne i
kødet. Han er »opstået fra de døde som førstegrøden af
dem, der er sovet hen« (1 Kor 15:20). Han er den Herre,
som vender tilbage for »at regere på jorden over sit folk«
(L&P 76:63; se også Mika 4:7; Åb 11:15).
Intet større menneske har vandret på jorden. Ingen
anden har ydet et offer, der tåler sammenligning med
hans, eller skænket tilsvarende velsignelser. Han er verdens
Frelser og Forløser. Jeg tror på ham. Jeg erklærer
uden tøven hans guddommelighed. Jeg elsker ham. Jeg
siger Jesu Kristi navn med ærbødighed og ærefrygt. Han
er vor Konge, vor Herre, vor Mester, den levende Gud,
der står ved sin Faders højre hånd. Han lever! Han lever,