Dear Parents and Families
No doubt you will have seen on the news the problems that we are having in Greece. Firstly, let me tell you that it affects only Greece and not Cyprus and secondly mainly central Athens.
All our missionaries are safe and since this is my no.1 priority, I am taking whatever action is necessary to protect them such as making surethey stay away from the difficult areas or even confining them to their apartments when necessary.
Please know that we love them dearly and will do whatever it takes to make sure that they are safe and, as long as they follow instructions, I have faith that they will be fine.
Thank you for letting us look after them for a little season -they are a joy to us!
Chris Charles
President
Greece Athens Mission
ps. Det område Emil arbejder i lige nu, er det område hvor de fleste af demonstrationerne foregår.
onsdag den 29. juni 2011
onsdag den 22. juni 2011
Ballade i Athen. Sammenstimling mod missionærer.
Igår havde vi noget af en oplevelse!!
I Metroen var der en præst som så mit navneskilt, han lavede det håndtegn til mig , som betyder:
"Hvad er det", eller "hvad betyder det", eller "hvad skal det betyde?", eller noget andet med "hvad?". Græsk er ikke kun et sprog med ord og betoning af ordet, men for at forstå noget som helst må du også holde øje med deres kropsprog, og som det tegn han gav mig, er der ting du ikke engang behøver sige, men bare kan vise..Super sejt sprog!!
Ok.. ehm.. hvad var det nu jeg var ved at fortælle?.. Nå ja! Ok, så præsten gjorde tegn til mig, og jeg overvejede om jeg bare skulle ignorere ham, men så sagde han noget som jeg ikke hørte, og jeg gik hen til ham - han spurgte mig hvor jeg var fra, og jeg svarede: "fra Danmark"..
Vi gik ud ved samme station, og vi begyndte at snakke - han begyndte snart at blive højrøstet og råbe om, hvordan vi kunne komme her og tro, at vi kan lære dem noget når vi ikke engang har lært ordentlig græsk! og hvordan vi kunne få råd til så fine slips og rene hvide skjorter, når folk her ikke engang ved, hvor de skal få penge, job, mad eller tøj (sikke noget sludder)!
Han ignorerede os, når vi sagde at vi og vores familier selv betalte det vores mission! Og råbte bare højere og højere!
Så begyndte han at råbe til folk på peronen over for (platformen der var fyldt, da et tog var på vej). Han blev ved med at råbe af os og ophidse tilskuerne, og til sidst stod de alle og klappede af ham og hans løgne og grove opførsel, og råbte skrub af! til os!
Så var præsten færdig og gik op ad rulletrapperne, vi gik også op ad rulletrapperne, men lidt bagefter han - jeg tog mig et øjeblik til at tænke - jeg var ikke sikker på, om vi skulle råbe over til alle folkene på den anden side af togskinnerne, og prædike til dem alle sammen (: (nu lejligheden bød sig og vi havde deres opmærksomhed), men min fornuftige missionærkammerat besluttede at vi skulle gå - så vi gik op.. og der angreb han os så igen! og vi fik hele hans tale igen! - der dannede sig hurtigt en ring af tilskuere omkring os, og ligesom før ville han ikke lade os snakke - han stillede os spørgsmål, og ventede så på et svar, men så snart vi åbnede munden og en lyd kom ud, råbte han spørgsmålet igen, og så engang til, og så forsatte han ellers sin tale om, hvordan vi ikke var orthodokse men var kættere? - et afbrud af den eneste sande kirke (den orthodokse kirke)..
Til sidst da han endelig tog en pause til at trække nyt luft ind, sagde jeg hurtigt - "så nu har du fortalt dem, hvad vi ikke er! fortæl dem nu, hvad vi er og hvad vi tror på!"
Så startede han igen, men denne gang stoppede en dame ham og sagde, at han skulle give os en chance, og det gjorde hun så et par gange, og sagde at hun ville høre os, hvad vi tror på! men så gav hun op.. en gammel mand sagde, at vi skulle skrubbe af for "vi er kristen orthodokse" Og så sagde jeg kort men kraftigt, hvad vi tror på, og så gik han mens han sagde "naste kalla" - (må det være vel med dig).
Nogle holdt med os, men de fleste med præsten, og til sidst måtte vi gå med to piger som havde forsvaret os, mens alle råbte "skrub af! skrub af!" (og jeg råbte: "Gud være med jer!") en gammel damme sparkede så højt hun kunne efter min bagdel, men sparket var stadig lige for lav til at ramme! en stor mand fulgte mig hele vejen til rulletrapperne, og råbte og skubbede - til sidst vendte jeg mig om, kiggede ham i øjnene og sagde til ham "må Gud også være med dig!" med så megen kraft og ånd jeg kunne præstere, og han følte det - han stoppede brat op og kiggede mig i øjnene med forundring! og han sagde ikke et ord mere - og rørte sig ikke ud at stedet så længe han var inden for syne, selvom alle andre stadig råbte!!
Vild oplevelse!!
Det er ikke så slemt som det lyder- her er højrystet opførsel og nysgerrighed en del af samfundet! - Læs Mattæus 5! - salige er de som er forfulgte for Hans skyld ;-)
Mand jeg elsker min mission!!!!
kærlig hilsen Emil (ældste Held)
ps. angående demonstrationerne i Athen:
Jeg har set en del demonstrationer, men der er aldrig noget farligt, og hvis der begynder at blive for meget ballade smider politiet bare en tåregasgranat og så forsvinder alle i alle retninger - ikke at jeg har set det - men en dag begyndte jeg pludselig at nyse, og så så vi en masse folk komme hurtigt fra stedet hvor demonstrationen var (og så skyndte vi os tilbage til kirken!). Men ja der er ikke noget at være bange for - vi kender grænsen, og vi ved fra plakater, som hænger overalt i byen, hvornår de værste demonstrationer finder sted, og så holder vi os selvfølgelig væk. Så i kan godt tage det roligt mor og far.
I Metroen var der en præst som så mit navneskilt, han lavede det håndtegn til mig , som betyder:
"Hvad er det", eller "hvad betyder det", eller "hvad skal det betyde?", eller noget andet med "hvad?". Græsk er ikke kun et sprog med ord og betoning af ordet, men for at forstå noget som helst må du også holde øje med deres kropsprog, og som det tegn han gav mig, er der ting du ikke engang behøver sige, men bare kan vise..Super sejt sprog!!
Ok.. ehm.. hvad var det nu jeg var ved at fortælle?.. Nå ja! Ok, så præsten gjorde tegn til mig, og jeg overvejede om jeg bare skulle ignorere ham, men så sagde han noget som jeg ikke hørte, og jeg gik hen til ham - han spurgte mig hvor jeg var fra, og jeg svarede: "fra Danmark"..
Vi gik ud ved samme station, og vi begyndte at snakke - han begyndte snart at blive højrøstet og råbe om, hvordan vi kunne komme her og tro, at vi kan lære dem noget når vi ikke engang har lært ordentlig græsk! og hvordan vi kunne få råd til så fine slips og rene hvide skjorter, når folk her ikke engang ved, hvor de skal få penge, job, mad eller tøj (sikke noget sludder)!
Han ignorerede os, når vi sagde at vi og vores familier selv betalte det vores mission! Og råbte bare højere og højere!
Så begyndte han at råbe til folk på peronen over for (platformen der var fyldt, da et tog var på vej). Han blev ved med at råbe af os og ophidse tilskuerne, og til sidst stod de alle og klappede af ham og hans løgne og grove opførsel, og råbte skrub af! til os!
Så var præsten færdig og gik op ad rulletrapperne, vi gik også op ad rulletrapperne, men lidt bagefter han - jeg tog mig et øjeblik til at tænke - jeg var ikke sikker på, om vi skulle råbe over til alle folkene på den anden side af togskinnerne, og prædike til dem alle sammen (: (nu lejligheden bød sig og vi havde deres opmærksomhed), men min fornuftige missionærkammerat besluttede at vi skulle gå - så vi gik op.. og der angreb han os så igen! og vi fik hele hans tale igen! - der dannede sig hurtigt en ring af tilskuere omkring os, og ligesom før ville han ikke lade os snakke - han stillede os spørgsmål, og ventede så på et svar, men så snart vi åbnede munden og en lyd kom ud, råbte han spørgsmålet igen, og så engang til, og så forsatte han ellers sin tale om, hvordan vi ikke var orthodokse men var kættere? - et afbrud af den eneste sande kirke (den orthodokse kirke)..
Til sidst da han endelig tog en pause til at trække nyt luft ind, sagde jeg hurtigt - "så nu har du fortalt dem, hvad vi ikke er! fortæl dem nu, hvad vi er og hvad vi tror på!"
Så startede han igen, men denne gang stoppede en dame ham og sagde, at han skulle give os en chance, og det gjorde hun så et par gange, og sagde at hun ville høre os, hvad vi tror på! men så gav hun op.. en gammel mand sagde, at vi skulle skrubbe af for "vi er kristen orthodokse" Og så sagde jeg kort men kraftigt, hvad vi tror på, og så gik han mens han sagde "naste kalla" - (må det være vel med dig).
Nogle holdt med os, men de fleste med præsten, og til sidst måtte vi gå med to piger som havde forsvaret os, mens alle råbte "skrub af! skrub af!" (og jeg råbte: "Gud være med jer!") en gammel damme sparkede så højt hun kunne efter min bagdel, men sparket var stadig lige for lav til at ramme! en stor mand fulgte mig hele vejen til rulletrapperne, og råbte og skubbede - til sidst vendte jeg mig om, kiggede ham i øjnene og sagde til ham "må Gud også være med dig!" med så megen kraft og ånd jeg kunne præstere, og han følte det - han stoppede brat op og kiggede mig i øjnene med forundring! og han sagde ikke et ord mere - og rørte sig ikke ud at stedet så længe han var inden for syne, selvom alle andre stadig råbte!!
Vild oplevelse!!
Det er ikke så slemt som det lyder- her er højrystet opførsel og nysgerrighed en del af samfundet! - Læs Mattæus 5! - salige er de som er forfulgte for Hans skyld ;-)
Mand jeg elsker min mission!!!!
kærlig hilsen Emil (ældste Held)
ps. angående demonstrationerne i Athen:
Jeg har set en del demonstrationer, men der er aldrig noget farligt, og hvis der begynder at blive for meget ballade smider politiet bare en tåregasgranat og så forsvinder alle i alle retninger - ikke at jeg har set det - men en dag begyndte jeg pludselig at nyse, og så så vi en masse folk komme hurtigt fra stedet hvor demonstrationen var (og så skyndte vi os tilbage til kirken!). Men ja der er ikke noget at være bange for - vi kender grænsen, og vi ved fra plakater, som hænger overalt i byen, hvornår de værste demonstrationer finder sted, og så holder vi os selvfølgelig væk. Så i kan godt tage det roligt mor og far.
tirsdag den 14. juni 2011
Overfald og røveri i distriktet
Emil fortæller, at han og hans nye makker ældste Leit fra København har det rigtig godt sammen, de har begge godt greb om det græske, og supplerer hinanden godt, både når de giver lektioner på græsk, og når de underviser på engelsk.
En af dem de underviser, har planer om at tilslutte sig kirken ved dåb på lørdag. Så det er de selvfølgelig meget begejstrede over.
Den tredje og nyeste dansker i den græske mission: ældste Jacob Nørgaard fra Randers (som Emil også kender herhjemmefra), og ældste Nørgaards missionærkammerat, havde en grim oplevelse i sidste uge, idet de blev overfaldet og fik frarøvet deres penge. De kom dog heldigvis ikke til skade. Emil skrev til os: "som deres distrikts leder er jeg jo en af de første de kontakter i sådanne situationer! Det er rigtig synd men det mærkes ikke på deres arbejdsindsats og morale - de er begge to fantastiske!!"
Jeg så på den græske missionsblog, at Jacob og hans kammerat var hjemme ved missionspræsidenten et par dage til hygge og undervisning. Her er lidt fotoer, klik på foto for at forstørre:
Svar: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er aktivt involveret i at undervise i Jesu Kristi gengivne evangelium. Flere end 60.000 frivillige missionærer fortæller over hele verden om den glæde, som de selv har fundet i evangeliet. De fleste af dem er unge, ugifte mænd eller kvinder, som tjener på fuldtid i 18 eller 24 måneder og selv betaler for det. Disse missionærer fortæller et budskab om Jesus Kristus og om hans forsoning for alle mennesker. De underviser om vor himmelske Faders store frelsesplan, som giver alle mennesker mulighed for at vende tilbage til ham.
mvh
Blogmaster
(Emil´s far).
En af dem de underviser, har planer om at tilslutte sig kirken ved dåb på lørdag. Så det er de selvfølgelig meget begejstrede over.
Den tredje og nyeste dansker i den græske mission: ældste Jacob Nørgaard fra Randers (som Emil også kender herhjemmefra), og ældste Nørgaards missionærkammerat, havde en grim oplevelse i sidste uge, idet de blev overfaldet og fik frarøvet deres penge. De kom dog heldigvis ikke til skade. Emil skrev til os: "som deres distrikts leder er jeg jo en af de første de kontakter i sådanne situationer! Det er rigtig synd men det mærkes ikke på deres arbejdsindsats og morale - de er begge to fantastiske!!"
Jeg så på den græske missionsblog, at Jacob og hans kammerat var hjemme ved missionspræsidenten et par dage til hygge og undervisning. Her er lidt fotoer, klik på foto for at forstørre:
Det er ældste Nørgaard til højre (o:
Fra kirkens hjemmeside www.mormon.dk
Svar: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er aktivt involveret i at undervise i Jesu Kristi gengivne evangelium. Flere end 60.000 frivillige missionærer fortæller over hele verden om den glæde, som de selv har fundet i evangeliet. De fleste af dem er unge, ugifte mænd eller kvinder, som tjener på fuldtid i 18 eller 24 måneder og selv betaler for det. Disse missionærer fortæller et budskab om Jesus Kristus og om hans forsoning for alle mennesker. De underviser om vor himmelske Faders store frelsesplan, som giver alle mennesker mulighed for at vende tilbage til ham.
mvh
Blogmaster
(Emil´s far).
tirsdag den 7. juni 2011
Grethe Hillgaards missionsblog
Grethe Hillgaard fra Randers er på mission i England. Læs hendes oplevelser på følgende link.
http://sisterhillgaard.blogspot.com/
http://sisterhillgaard.blogspot.com/
mandag den 6. juni 2011
En fuld fremmed i kirke.
I søndags i kirke sad der en fuld fremmed i vores gæsteklasse.
Jeg bød ham velkommen og han begyndte at græde, og fortalte at han havde villet komme i kirke i så lang tid, og nu havde han endelig fundet derhen. Han bad mig om ikke han kunne blive døbt, og om jeg ikke kunne hjælpe ham med at holde op med at drikke.
Hans ydmyge bøn rørte mit hjerte.
I den eftefølgende klassetid, snakkede jeg med ham og underviste ham sammen med en anden missionær. Min faste makker, ældste Leit gik med en af vore andre gæster i klasse.
Vi havde en god tid med at snakke med Morris, som han hedder, og han udtrykte oprigtig ønske om at lære og at ændre sit liv.
Efter mødet mødte vi et af vore medlemmer søster Sanko, hun råbte Morris navn i forbavselse, da hun så ham.
Søster Sankos fortalte mig, at hun og hendes familie i mange år havde gjort rent hos og ydet hjælp til Morris mor, og i alle de år havde de tit inviteret Morris med i kirke, men hver gang de så var kommet for at hente ham, havde han ligget og sovet, og til sidst havde de holdt op med at invitere ham. Og nu havde han så selv fundet derom.
Søster Sankos bad mig grædende om jeg ikke kunne hjælpe og undervise Morris.
Resten af Sankos familien kom til, og var alle glædelig overrasket over at se Morris i kirke.
Jeg håber inderligt, at dette er begyndelsen på en historie med en lykkelig slutning.
kærlig hilsen
ældste Held
Jeg bød ham velkommen og han begyndte at græde, og fortalte at han havde villet komme i kirke i så lang tid, og nu havde han endelig fundet derhen. Han bad mig om ikke han kunne blive døbt, og om jeg ikke kunne hjælpe ham med at holde op med at drikke.
Hans ydmyge bøn rørte mit hjerte.
I den eftefølgende klassetid, snakkede jeg med ham og underviste ham sammen med en anden missionær. Min faste makker, ældste Leit gik med en af vore andre gæster i klasse.
Vi havde en god tid med at snakke med Morris, som han hedder, og han udtrykte oprigtig ønske om at lære og at ændre sit liv.
Efter mødet mødte vi et af vore medlemmer søster Sanko, hun råbte Morris navn i forbavselse, da hun så ham.
Søster Sankos fortalte mig, at hun og hendes familie i mange år havde gjort rent hos og ydet hjælp til Morris mor, og i alle de år havde de tit inviteret Morris med i kirke, men hver gang de så var kommet for at hente ham, havde han ligget og sovet, og til sidst havde de holdt op med at invitere ham. Og nu havde han så selv fundet derom.
Søster Sankos bad mig grædende om jeg ikke kunne hjælpe og undervise Morris.
Resten af Sankos familien kom til, og var alle glædelig overrasket over at se Morris i kirke.
Jeg håber inderligt, at dette er begyndelsen på en historie med en lykkelig slutning.
kærlig hilsen
ældste Held
Abonner på:
Opslag (Atom)