tirsdag den 19. april 2011

Fotoer fra dåb på Cypern

Billeder fra Krasimir Patkovs dåb. 


Se blogindlæg fra 6. april.







fredag den 8. april 2011

Missionsrådsmøde 5. april

Missionsrådsmøde i den græske mission.
Som distriktsleder for det sydlige Cypern deltager Emil via Skype.
Han kan ses på computerskærmen i billedet øverst til højre.
Klik en og to gange på billedet for at forstørre.






onsdag den 6. april 2011

Hvilken fantastisk uge!!

"Hvilken fantastisk uge!!Helt fantastisk distriktsmøde, og så havde ældste Kopischke og jeg vores første dåb i lørdags!!! Og manden blev bekræftiget fik Helligånden Søndag!  De to dage var nok for hele min mission!! Jeg er SÅ SÅ VELSIGNET!!! Hvor er jeg dog taknemlig for alt hvad jeg allerede har oplevet på min mission!!"
 
-----------------------------------------------------------------------
Her er lidt af hvad Emil har fortalt familien derhjemme
 
Manden som tilsluttede sig kirken ved dåb i lørdags som Emil fortæller om hedder Krasimir Patkov.
For ca 3 mdr siden besøgte Emil og hans kammerat Krasimirs hustru som var medlem af kirken men var holdt op med at deltage aktivt i kirken. Hustruen er amerikaner og af ophav halvt mexicaner og halvt fillipiner. Efter missionærernes invitation begyndte hun at komme i kirken i Paphos som er en lille menighed med ca 10 personer.
Krasimir var ikke syndeligt interesseret i religion, men han syntes godt om missionærerne og om deres omsorg for hans hustru og lille datter på 4 år. Han besluttede sig til at lytte til missionærenes budskab, og syntes specielt om læren om, at man i templerne kan blive viet for tid og al evighed (og ikke blot til døden skiller). Efter at have lyttet til missionærerne, læst, bedt og kommet i kirken, fik han en overbevisning om kirkens sandhed og besluttede sig til at tilslutte sig gennem dåb, igennem en hård indsats fik han kvittet sine 20 cigaretter om dagen, som var en forudsætning for at kunne blive døbt.
Familiens mål er nu at komme til templet om et år.
 
Datteren på 4 og Emil er rigtig faldet for hinanden. Emil gav hende en lille Bibel i lommestørrelse, og den har hun på sig hele tiden og tager den med når hun skal i seng.
 
Emil skriver om hende:


"Hans datter (den lille med bogen) er så sød! Hun vil altid sidde ved siden af mig! Selv hvis der er plads et andet sted henter hun sin egen lille stol og sætter den ved siden af mig.. x) Så hjælper jeg hende altid med at finde den rigtig side i hendes lille bog og så lader hun som om hun læser med, og ofte vil hun selv bede slutbønnen (hvilket vil sige at jeg skal bede og så mumler hun efter mig xD ).  Alle i kirken er også helt vilde med hende! Hun er en rigtig lille stjerne!"