Jehovas Vidner på havnen og 300 uddelte Mormons Bøger.

Denne uge har haft store udfordringer, men der er også solskins historier.

Igår var vi ved havnen og kontakte folk, men de lokale Jehovas Vidner nu fundet ud af at vi altid er der - og de er meget glade for at diskutere religion.. Så havnen var virkelig FULD af dem igår!

Ikke at det er en dårlig ting, men det betyder ofte, at vi ikke får meget arbejde gjort.. 

De kommer hen til os ved vores "Whiteboard", hvorpå vi har skrevet et budskab, og spørger hvad det er. 

Vi begynder så at forklare, og de spørger dybere og dybere ind til det, så vi tror at det er nogen som virkelig er interesseret og som måske vil snakke med os igen en anden gang..

og så, efter vi snakket med dem et stykke tid, og er kommer i rigtig godt humør over at have forklaret hele genoprettelsen af vores kirke eller hele frelsesplanen eller sådan noget, kommer det skæbnesvangre spørgsmål: "Og hvad er så Guds navn?" og så ved vi at de vil til at diskutere, og at vores lange forklaring nok var spildt.. 

og rigtig nok begynder de så at fyre løs med skriftsteder, som vi selvfølgelig har gode svar på, men da vi helst vil undgå at miste den gode ånden, ved at indlade os på skriftsteds skænderier, står vi bare og siger: 

"Nå, Ja, Det er interesant at i tror det, osv.."  og så begynder de ellers at citere hele Bibelen for os, og de lader os ikke gå før de er færdige  (det er stadig en af de religioner som jeg har allermest respekt for, og nogle af de dejligste mennesker (når de ikke lige er i det humør)). 

Så nu vil vi lade havnen køle lidt ned igen.. Det andet par ældster her i Tessaloniki oplevede at møde en tosset præst som skreg at de ville brande i helvede, hvis de ikke kyssede hans kors og så forsøgte han fysisk at tvinge dem til at kysse hans kors..  De har altid de bedste historier -.-"

  

Men disse små prøvelser er dog intet ved siden af vores solskinsoplevelser!! 

F.eks. har vores lille distrikt på kun seks missionærer  på kun tre uger givet mere end trehundrede Mormons Bøger ud!! Over trehundrede mennesker i Tessalonika har nu en kopi af Mormons Bog på deres hylde!! Hvor fantastisk at tænke på!!! 

Og så er missionærerne og medlemmerne her SÅ FANTASTISKE!!

Vores missions præsident siger altid at  "vores mission er ikke hård! - det er bare en udfordrende mission - måske den mest udfordrende i verden, men vi har også den højeste standard af missionærer!" 

Han holder så meget af os! Den kærlighed der er imellem missionærene (de ældre ægteparmissionærer inklusiv) er så fantastisk! 

Den slags kærlighed som KUN kommer af at tjene hinanden ved enhver lejlighed, ved at arbejde SÅ HÅRDT sammen og ved at være helt afhængige af hinanden! Hvilken stærk ånd der dog binder os sammen!!

Også medlemmerne har et SÅ STÆRK fælleskab! Det er så fantastisk at se og føle! og deres taknemlighed og kærlighed for os missionærer er så rørende, - specielt her i Tessalonika! 

Hver søndag byder de en "særlig velkomst til de dejlige missionærer, som har forladt deres familie, venner, uddannelse osv. for at komme og tjene Gud i vores lille kirke!" 

Der er ikke en lektie i kirken, hvor der ikke bliver udtrykt stor taknemlighed og kærlighed for missionærerne. "Vi bør tanke som vores elskede missionærer, som efterlader alt derhjemme for at tjene! De deler evangeliet ved enhver lejlighed der gives dem! De arbejder ikke for penge..De arbejder for Gud!"      Hvor denne udtalelse dog rørte mig dybt sidste søndag!

Der er ikke så meget andet at fortælle denne gang, andet end at der er kommet et brev til mig, men ægteparret her glemte at tage det med til mig denne søndag.. Håber det er brevet fra Sofie! :D

Kærlig hilsen Ældste Held.


OBS! der kan sendes emails til Emil her:  
emil.held@myldsmail.net
men han må  kun sende emails retur til far og mor og søskende.