mandag den 8. november 2010

Første uge i Thessaloniki.



Her er udpluk af Emils brev om hans første uge i Tesseloniki. Der er et par ord som jeg har skrevet med kraftigere skrift. Det er ord, som jeg tænker måske har brug for lidt ekstra forklaring, for folk der ikke er så meget inde i de religiøse udtryk. Og så lagde jeg også lige et link til Armenien  (o: 

mvh         

Blogmesteren.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Vi bor i lejlighed - 

Tesseloniki er bygget op ad et bjerg ud mod havet, så turen hjem efter vi har handlet ind er god træning!!  ;D

Jeg er rigtig glad for vores lejlighed - selvom vi lige måtte give den en ordentlig hovedrengøring da vi kom - og så har vi kakkelaker, men det er vist standard her :) 
Og vi kan se havnen over de andre tage, så det er skønt!

Jeg er glad for min missionærkammerat! (den samme som jeg havde i Athen). Vi arbejder SÅÅÅÅÅ  hårdt her!!
Jeg elsker menigheden!! Jeg elsker byen og føler mig så meget hjemme her!!

Vi kontakter folk på mange måder! - banker på døre, konkakter folk paa gaden og i busserne (kontakte på gaden er min favorit) og så min missionærkammerats favorit - whiteboard kontakting (vi stiller en hvid tavle op på gaden og skriver et spørgsmål på den, og så snakker vi med folk om det - igår gjorde vi det sammen med søster missionærerne og jeg tegnede frelsesplanen - det viste folk megen interesse for!).

Det går rigtig godt her og jeg har allerede tre dejlige historier at fortælle!!

1) 
Vi underviste en undersøger og det gik SÅÅ godt! han havde selv kontaktet os gennem internettet! Han har interesseret sig for kirken i lang tid nu. Han havde mange gode spørgsmål, og vi besvarede dem ved åndens vejledning! Der var en god ånd tilstede, og hver gang han ville til at diskutere lidt gav vi stærkt vidnesbyrd og så var han færdig med det emne! - Og nogle af hans spørgsmål måtte vi fortælle ham, at vi ikke kendte svaret på, og det respekterede han så og vi gik videre med vores undervisning. 
Da vi var færdige fortalte han os, at han var meget glad for os, fordi vi ikke prøvede at diskutere det hele med ham som de andre missionærer der havde været der, og han kunne også lide, at vi var så ærlige, at vi sagde til når vi ikke vidste svaret endnu, hvor andre bare havde diskuterede Bibelen med ham, og givet dumme svar eller bare mumlede når de ikke vidste hvad de skulle sige, og at vi viste sand interesse for hans spørgsmål og var åbne over de ting han sagde! (hvor er jeg dog glad for Helligåndens vejledning i vor undervisning af ham) -  og så spurgte han om vi havde en kirke, hvor han kunne komme med sin hustru!

2) 
Vi fyldte vores tasker med Mormons bøger fra kirken i sidste uge - og af en eller anden grund tog vi en armensk Mormons Bog med! Da jeg kom hjem og tømte jeg min taske, og da jeg så den armenske bog sagde jeg til mig selv, hvorfor skulle jeg dog tage den med? Jeg har aldrig mødt nogen fra Armenien! Og uden at tænke videre over det, og uden at besvare mit eget spørgsmål lagde jeg den tilbage i min taske i stedet for at ligge den på bordet som de andre.. Så for første gang nogensinde tog jeg en armensk bog med ud da vi bankede på døre! Tænk engang - samme dag lukker en fantastisk armesk familie op for os!!! :D

3) Vi gik langs havnen og kontaktede med søstrene og jeg så denne far, mor og søn spille basket sammen, og sagde til min missionær kammerat "sikke en dejlig familie!! De mangler bare evangeliet!!" og så fik jeg ham overtalt til at gå hen og tale til dem! Vi fik deres nummer!! Og de tog imod en Mormons Bog!!!! :D :D

Jeg håber, beder og faster for disse folk! 
Hvilken fantastisk ting det ville være, hvis de ville begynde at komme i vores lille menighed her i Tesseloniki!!

kærlig hilsen

Elder Emil Held




ORDFORKLARING

Vidnesbyrd:  kan bestå af:  at man fortæller hvad man tror, hvorfor man tror, hvordan man er kommet til at tro sådan, og ens følelser omkring det.

Helligånden:  når der er en intens god følelse og stemning til stede; tolkes det som Helligåndens indflydelse. 
Når  man oplever at de rigtige tanker, ideer, svar og ord kommer til en; tolkes det som Helligåndens vejledning.

Mormons Bog:     http://da.wikipedia.org/wiki/Mormons_Bog

Armenien:             http://da.wikipedia.org/wiki/Armenien

1 kommentar: