torsdag den 10. november 2011

Det er helt fantastisk (o:

Oversat udpluk af Emils ugentlige rapport til missionspræsidenten.


I søndags havde vi så mange folk i kirke at vi måtte have ekstra stole, og der var knap plads til at bevæge sig rundt efter kirkemøderne.
Vi havde 10 gæster/undersøgere i kirke, og 5 af disse bevæger sig frem mod dåb.
I søndags havde de også mulighed for at se vor nydøbte Angelo, blive bekræftiget som medlem af kirken og få håndspålæggelse for Helligåndens gave (på bulgarsk). Der var så stærk en ånd til stede. Angelos var så rørt, han græd og gav knus.

Mange af gæsterne blev helt rørte over de taler og vidnesbyrd der var ved mødet, de følte så godt, at de alle sagde, de ville komme igen næste søndag. Selv 3 rumænere der ikke forstod, hvad der blev sagt, men følte den gode stemning og ånd.Herren udøser i sandhed sine velsignelser og ånd over denne lille menighed, så at vi snart ikke vil have plads til at modtage dem. Jeg ved ikke hvordan vi skal blive ved med at modtage så mange gæster. Måske må vi dele menigheden? 
Det er sandelig et stort og forunderligt værk disse medlemmer udfører!!
Og som jeg sagde til dem i søndags under mit vidnesbyrd: "Hver gang jeg tænker på menigheden og dens medlemmer, hver gang jeg ser dem, og hver aften når jeg beder for dem, får jeg en sådan lyst til at synge sangen: Guds ånd som en ild nu begynder at lue."
Blandt dem vi underviser er bl.a en dreng på 18 og en på 20, der er noget helt særlig.


Hav en god uge, jeg ved sandelig at jeg får en god uge.


kærlig hilsen


Ældste Emil Held 

Sangen: Guds ånd som en ild nu begynder at lue.
På engelsk. Ved Mormontabernakel koret.



Guds Ånd som en ild nu begynder at lue,
vi sidstedagsværket på jorden nu se,
ja fædrenes håb vi begynder at skue,
og det, som blev talet på jorden skal ske.
Vi synge og juble med himmelens hære:
Hosana, hosana for Gud og hans Søn!
Thi dem i det høje tilkommer al ære
fra nu og for evigt! Amen, ja, amen!
Vor Gud nu har udrakt sin hånd over jorden,
og samle hver hellig trods mørke og magt,
og dertil gengivet sit præstedoms orden
og ladet forkynde sin evige pagt.
Vi synge og juble med himmelens hære:
Hosana, hosana for Gud og hans Søn!
Thi dem i det høje tilkommer al ære
fra nu og for evigt! Amen, ja, amen!
Nu sønner og døtre i pagten sig fryde;
de råbe, at verden fra synd bort skal gå
og modtage frelse og budskabet lyde,
at gøre sig rede til Zion at gå.
Vi synge og juble med himmelens hære:
Hosana, hosana for Gud og hans Søn!
Thi dem i det høje tilkommer al ære
fra nu og for evigt! Amen, ja, amen!
Med vandet vi tvættes, og Ånden Gud giver
de sjæle, som ydmygt i pagten indgå;
de lidende salves med olie og bliver
velsignet af Herren og karske opstå.
Vi synge og juble med himmelens hære:
Hosana, hosana for Gud og hans Søn!
Thi dem i det høje tilkommer al ære
fra nu og for evigt! Amen, ja, amen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar