torsdag den 29. september 2011

At have børnetække (o:

Kære familie
Jeg er blevet gode venner med alle de små børn her i menigheden! Det er meget sjovt! De er så fantastiske! - Guds rige er helt afgjort deres!! De løber hen til mig og vil sidde med mig under kirkemøderne osv.. selvfølgelig sidder jeg med vores gæster/undersøgere, men specialt en af de små piger finder altid en plads ved siden af mig x) Det er rigtig sødt! det sammen med denne måneds Liahona (kirkens tidsskrift) (som jo handler om ægteskab og evige familier), får mig til at glæde mig meget til at blive gift og blive far! :D 
Men det kommer som det kommer - indtil jeg finder den rette vil jeg nyde tiden med at nørde så meget som muligt med vennerne igen når jeg kommer hjem! - og arbejde hårdt på gården!
ok nok om det tøseagtige drømmeri!  (o:

Her er lidt oversat fra Emils ugentlige rapport til missionspræsidenten:

Livet her er skønt!! Jeg synes vi oplever succes fra vores hårde dedikerede arbejde! Ikke blot os, men også de andre missionærer i Larnaca og Nicosia havde en rigtig god uge! Dem i Lemasol og Paphos prøver hårdt, men var ramt af nogen sygdom i sidste uge... men nu er de alle raske og på dupperne igen!
Selv om det går godt og vi arbejder hårdt, så er der stadig mange områder hvor vi kan forbedre os, når Herren viser os vore svagheder og gør os ydmyge, kan vi dagligt forbedre os! Vejen til ophøjelse er en lang rejse, men også en fantastisk rejse!
Jeg har spekuleret over, hvad vi kan gøre for, at de personer der føler evangeliet er sandt og udtrykker ønske om at de blive døbt, at de så rent faktisk går hele vejen og BLIVER døbt. Jeg har ikke hele løsningen, men et af de initiativer vi tog idag, er at alle missionærerne sender os navnene på dem der planlægger at tilslutte sig kirken ved dåb, og så kan vi alle bede for dem dagligt og føle hvad tanker og inspiration der kommer gennem ånden om den enkeltes særlige behov. At bede på denne måde giver en giver en stor oplevelse hver gang!

Kærlig hilsen

ældste Held


Læs tidskriften Liahona på nettet her: http://lds.org/liahona/2011/08?lang=eng&clang=dan

Ingen kommentarer:

Send en kommentar