mandag den 15. november 2010

Udfordringen ved den Græsk Ortodokse Kirkes magt.


Uddrag af denne uges email sendt til lillebror Mads

------------------------------------------

Hey Mads! :) 

Jeg håber du har det godt! Jeg har det rigtig godt! - nu rekord for mig idag med armbøjningerne - 42 i træk som det sidste af fem sæt, så: 17+27+23+23+42 = 132 armbøjninger! :D
Jeg har det rigtig godt! Vi havde missionspræsidenten oppe i weekenden for interviews og "speciel træning" og det var rigtig godt! Han tog også de breve med til os som var kommet til Athen efter vi tog afsted til Tessalonika! - jeg har ikke fået post her i tre uger, men han havde så lige fem breve med!! Fantastisk så glade breve kan gøre missionærer! xD

Vi arbejder rigtig hårdt! Jeg elsker det!! Og vi høster så sandelig også lønnen af det! - 103 Mormons Bøger givet ud af vores lille distrikt til gode mennesker, med vore vidnesbyrd, forklaring og opfordring til at bede om det!!

Hvad de familier jeg skrev til jer om sidste uge angår - som vi bad en del for og fastede for -  blev de endnu en af de samme historier som vi hører så tit her i Grækenland - deres papa (græsk-ortodokse præst) snakkede med dem, skældte dem ud, tog deres Mormons Bøger fra dem, og fortalte dem, at hvis vi kom igen skulle de bede os gå og aldrig komme igen! Det er uhyggeligt saa stor magt den Græsk-ortodokse kirke  har hernede!! De styrer simpelthen det hele! - Folket, staten, ja de ejer endda omkring 60% af Grækenlands banker! Da vi kom hjem den aften gik jeg frem og tilbage i lejligheden ca to timer, mens min kammerat sad i en sofa ude på altanen. Begge af os tænkte over hvad vi dog skal gøre ved det.. Vi er begyndt at finde på nogle ideer, men nu må vi se ;)

Jeg elsker virkelig Tessalonika!! Det er så fantastisk en by, og vores missionær distrikt er så fantastisk!! :D
Jeg elsker dig Brormand! - hver gang jeg hører noget nyt om din vægtløftning eller din missionærindsats, må jeg hen og prale over dig til de andre missionærer ;D
Glæder mig til det bliver Jul (der er jo ikke så længe til, og her går tiden stærkt!), så jeg kan ringe og snakke med dig (og de andre)! ;)
Kærlig hilsen,
din bror, 


Ældste Held :)
-----------------------------------------------------------------------

Her er billeder af missionærerne i distriktet i Thessalonika. Klik på billedet for at forstørre. Emil står i midten i nederste højre billede.



mandag den 8. november 2010

Første uge i Thessaloniki.



Her er udpluk af Emils brev om hans første uge i Tesseloniki. Der er et par ord som jeg har skrevet med kraftigere skrift. Det er ord, som jeg tænker måske har brug for lidt ekstra forklaring, for folk der ikke er så meget inde i de religiøse udtryk. Og så lagde jeg også lige et link til Armenien  (o: 

mvh         

Blogmesteren.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Vi bor i lejlighed - 

Tesseloniki er bygget op ad et bjerg ud mod havet, så turen hjem efter vi har handlet ind er god træning!!  ;D

Jeg er rigtig glad for vores lejlighed - selvom vi lige måtte give den en ordentlig hovedrengøring da vi kom - og så har vi kakkelaker, men det er vist standard her :) 
Og vi kan se havnen over de andre tage, så det er skønt!

Jeg er glad for min missionærkammerat! (den samme som jeg havde i Athen). Vi arbejder SÅÅÅÅÅ  hårdt her!!
Jeg elsker menigheden!! Jeg elsker byen og føler mig så meget hjemme her!!

Vi kontakter folk på mange måder! - banker på døre, konkakter folk paa gaden og i busserne (kontakte på gaden er min favorit) og så min missionærkammerats favorit - whiteboard kontakting (vi stiller en hvid tavle op på gaden og skriver et spørgsmål på den, og så snakker vi med folk om det - igår gjorde vi det sammen med søster missionærerne og jeg tegnede frelsesplanen - det viste folk megen interesse for!).

Det går rigtig godt her og jeg har allerede tre dejlige historier at fortælle!!

1) 
Vi underviste en undersøger og det gik SÅÅ godt! han havde selv kontaktet os gennem internettet! Han har interesseret sig for kirken i lang tid nu. Han havde mange gode spørgsmål, og vi besvarede dem ved åndens vejledning! Der var en god ånd tilstede, og hver gang han ville til at diskutere lidt gav vi stærkt vidnesbyrd og så var han færdig med det emne! - Og nogle af hans spørgsmål måtte vi fortælle ham, at vi ikke kendte svaret på, og det respekterede han så og vi gik videre med vores undervisning. 
Da vi var færdige fortalte han os, at han var meget glad for os, fordi vi ikke prøvede at diskutere det hele med ham som de andre missionærer der havde været der, og han kunne også lide, at vi var så ærlige, at vi sagde til når vi ikke vidste svaret endnu, hvor andre bare havde diskuterede Bibelen med ham, og givet dumme svar eller bare mumlede når de ikke vidste hvad de skulle sige, og at vi viste sand interesse for hans spørgsmål og var åbne over de ting han sagde! (hvor er jeg dog glad for Helligåndens vejledning i vor undervisning af ham) -  og så spurgte han om vi havde en kirke, hvor han kunne komme med sin hustru!

2) 
Vi fyldte vores tasker med Mormons bøger fra kirken i sidste uge - og af en eller anden grund tog vi en armensk Mormons Bog med! Da jeg kom hjem og tømte jeg min taske, og da jeg så den armenske bog sagde jeg til mig selv, hvorfor skulle jeg dog tage den med? Jeg har aldrig mødt nogen fra Armenien! Og uden at tænke videre over det, og uden at besvare mit eget spørgsmål lagde jeg den tilbage i min taske i stedet for at ligge den på bordet som de andre.. Så for første gang nogensinde tog jeg en armensk bog med ud da vi bankede på døre! Tænk engang - samme dag lukker en fantastisk armesk familie op for os!!! :D

3) Vi gik langs havnen og kontaktede med søstrene og jeg så denne far, mor og søn spille basket sammen, og sagde til min missionær kammerat "sikke en dejlig familie!! De mangler bare evangeliet!!" og så fik jeg ham overtalt til at gå hen og tale til dem! Vi fik deres nummer!! Og de tog imod en Mormons Bog!!!! :D :D

Jeg håber, beder og faster for disse folk! 
Hvilken fantastisk ting det ville være, hvis de ville begynde at komme i vores lille menighed her i Tesseloniki!!

kærlig hilsen

Elder Emil Held




ORDFORKLARING

Vidnesbyrd:  kan bestå af:  at man fortæller hvad man tror, hvorfor man tror, hvordan man er kommet til at tro sådan, og ens følelser omkring det.

Helligånden:  når der er en intens god følelse og stemning til stede; tolkes det som Helligåndens indflydelse. 
Når  man oplever at de rigtige tanker, ideer, svar og ord kommer til en; tolkes det som Helligåndens vejledning.

Mormons Bog:     http://da.wikipedia.org/wiki/Mormons_Bog

Armenien:             http://da.wikipedia.org/wiki/Armenien

onsdag den 3. november 2010

Klædt på til anledningen.

Sådan her blev gæster udstyret når de besøgte Emil da han lå på sygehuset for ca. en måned siden.
(o:

mandag den 1. november 2010

Forflyttet til Thessaloniki.

Emil er idag blevet forflyttet fra Athen til Thessaloniki i nord. Han skal virke i en lille menighed med kun ca 10 medlemmer.

Sprog og undervisningstræning i Athen. Kan du finde Emil??


Klik på foto 1 og 2 gange for at forstørre.

tirsdag den 26. oktober 2010

Kort nyt fra Athen

Denne uge var rigtig god!


Igår kom Ældstene fra Tesseloniki herned - de bor hos os denne uge og det er rigtig sjovt! - de er super seje begge to!

Så er min første "transfer" snart over, hvilket vil sige at jeg har været i Grækenland to måneder og en uge, og på min mission fire måneder og to uger!! Tiden går ALT for stærkt!! om en måned og to uger mere har jeg allerede været afsted 1/4 af hele min mission!! :(

Mor - du skal ikke være bekymret - we know our way around down here ;)   (Emils mor spurgte til de farlige nabolag i Athen)

-jeg tager ikke tilbage på hospitalet. Kirkens læger besluttede at så længe jeg ikke føler nogle problemer er det ikke nødvendigt, og jeg føler mig helt sund og rask.

Ved i hvad?! Mit sygehusbesøg kostede lige over 5000 euro, som kirken betalte!
Nok til at betale næsten en hel mission! - det var ikke meningen at jeg skulle vide det, men jeg overhørte det alligevel, og da jeg spurgte missionpræsidenten om det, sagde han: "Yes, and you are worth every penny and more!" - det lægger da lidt pres på mig- jeg må arbejde for to missionærer nu!!   men de ord vil jeg altid huske i mit hjerte!

kærlig hilsen

elder Emil Held

mandag den 18. oktober 2010

At føle sig som en rockstjerne.

Uddrag af brev adresseret til mor  (o:

-------------------------------

Hej Mor ! :D
 
Jeg har det rigtig godt !

Denne uge har været både hård men også super god! - intet varigt kommer let, som et godt citat i min lille citatbog siger, men det hårde er en del af det gode!
 
Endnu en eventyrlig uge er gået og jeg elsker det hele!!
 
En sjov oplevelse var dog, at her i fredags da vi var på vej til møde i kirken, og gik ned af gaden, begynde folk at råbe og juble efter os fra alle retninger og fra resturanterne! - ca 300 mormoner fra USA var på krydstogt og var nu i Athen! 
Og så skal jeg lige love for at der blev taget billeder, og vi blev rost til skyerne! 
Det er sandelig ikke hver dag at DET sker!!  
Vi kan hver dag forvente at blive råbt ad eller på anden måde angrebet eller nedgjort. 
Ind imellem møder vi et medlem på ferie (mest om søndagen i kirke), men 300 på en gang!?!! 
Jeg skal da lige love for at man så føler sig som en rockstjerne!!!
 
Missionær arbejdet går også godt.. selv om der ikke sker så meget andet end at banke på døre, men vi underviste en del mere denne uge end de sidste par uger, så det går da fremad - hvis jeg dog bare kunne tale bedre græsk!! men det kommer også kan jeg mærke!
 
Ja jeg fik en hel masse breve!!! Der blev godt nok gjort store øjne da posten blev delt rundt i fredags! - 7 breve denne uge!! Helt utroligt!!!! Det var bare SÅÅÅÅ lækkert!!! Og iblandt dem var Sofies postkort fra Barcelona!!!!
 
Ha det godt og Held og lykke med ombygningen!
 
Kærlig hilsen Ældste Held